Foreningshuset MO.VE
Navnet MO.VE står for MOtion VEsterskoven, da foreningshuset er placeret ved Vesterskoven. Et sted der kan rumme de mange, og hvor man på tværs af socialt skel kan mødes og udvikle nye kompetencer og netværk.
Det er Nykøbing FC, der har taget initiativ til at udvikle projektet, men resultatet er meget mere og andet end et klubhus til fodbold. Det er også et samlingssted for en lang række andre foreninger med mulighed for at væld af aktiviteter.
Foreningshuset MO.VE
Benyt venligst Informationen til dine spørgsmål. Det er også her vi har glemte sager. Glemte sager bliver ikke eftersendt, så husk inden i kører hjem at tjekke.
I klubhuset er der omklædning, bad og toiletter. Ingen fodboldstøvler indendørs. På sydsiden af MO.VE findes en dejlig overdækket terrasse hvor solen kan nydes det meste af dagen.
Parkering
Der må kun parkeres på Schillers plads ved Industrivej og Østre Allé. Respekter venligst skiltningen samt vores naboer, Pangea Park, Nykøbing Falster Vandrehjem og Falster City Camping.
Alle andre steder er parkering forbudt og køretøjer vil blive fjernet af politiet på ejerens regning og risiko.
Kørsel forbi vagt og sikkerhedsbom kun for personale og køretøjer med særlig skiltning.
Mellem Pangea Park og Campingplads er parkering forbudt og køretøjer vil blive fjernet af politiet på ejerens regning og risiko.
Det er kun muligt fra fredag eftermiddag til lørdag morgen kl. 6:30 at sætte grej af ved foreningshuset MO.VE. Da I er mange gæster der kommer nogenlunde samtidigt, er der lidt pres på vejen ved foreningshuset MO.VE, derfor gælder det om at være effektiv og give plads til den næste.
Kun køretøjer med særlig skiltning kan blive i området.
Efter kl. 6:30 lørdag er parkering forbudt og køretøjer vil blive fjernet af politiet på ejerens regning og risiko.
Baneoversigt
Klubcamp områder

Info
I kan igen i år sætte et telt op i vores klubcamp områder.
Det er vigtigt at man ikke tager mere med end man har brug for, så der er plads til alle.
Anbefalingen er, at man har et telt eller pavillon med, så man har et klubområde man kan samles i og være i skygge for solen.
Området er tydeligt markeret og skal efterlades som det er modtaget. Ved så stort et stævne, så tiltrækker det desværre også uønsket gæster, så vær opmærksom på dette.
Det er kun muligt fra fredag eftermiddag til lørdag morgen kl. 6:30 at sætte grej af ved foreningshuset MO.VE. Der må ikke køres ind.